Hajer i Sharm el-Sheikh

Der findes flere forskellige typer af hajer i vandet omkring Sharm el-Sheikh. Sandsynligheden for at møde en haj i Sharm el-Sheikh er dog ikke særligt stor, og du skal være heldig/uheldig (alt efter hvordan du har det med hajer) for at opleve et møde med en haj i Sharm el-Sheikh. De hajer der normalt ses i Sharm el-Sheikh området tæt ved kysten er små fredelige revhajer. Kommer man længere væk på dykkerture til Tiranstrædet eller Ras mohammed er der mulighed for at se både hammerhaj og Oceanic whitetip. Man skal dog have heldet med sig for at opleve disse hajer i Sharm el-Sheikh.

Skal jeg frygte hajer når jeg snorkler eller dykker i Sharm el-Sheikh / Rødehavet ?
På trods af de hajangreb der fandt sted i Sharm el-Sheikh i slutningen af 2010, hvoraf det ene var med dødelig udgang,  har du ingen grund til at frygte hajer i Sharm el-Sheikh.
Årligt kommer der flere millioner turister til Sharm el-Sheikh for at bade, snorkle og dykke uden så meget som at komme i nærheden af en haj. I løbet af de sidste 10 år har der været under 1 hajangreb i gennemsnit om året dette viser at chancen for at vinde 7 rigtige i lotto er derfor større end for at du skulle blive angrebet af en haj i Sharm el-Sheikh.
Det er i det hele taget meget sjældent at hajer angriber mennesker, og i langt de fleste hajangreb der sker over hele verdenen bider hajen kun en enkelt gang, derfor er det også kun en lille del af alle haj angreb der er med dødelig udgang.
Du kan også være sikker på at de egyptiske myndigheder vil gøre alt for at sikre der ikke sker hajangreb i Sharm el-Sheikh. Hajangreb er meget skidt for turismen, der er en af Egyptens største indtægtskilder, derfor vil de være hurtige til at få lukket strandene hvis der viser sig aggressive hajer i området.

Tag du derfor roligt finner, maske og snorkel og komme ud og nyde det fantastiske hav omkring Sharm el-Sheikh uden at være bange for sultne hajer. Det ville være ærgerligt at snyde sig selv for den oplevelse at se tusinde af farvestrålende fisk og koraller.